En vaske-hår-hat

Gensyn, små venner og dyre klæder

Fotor060191721

Ro er undervurderet. Der er ro i det lille hjem, og jeg elsker det. Marius faldt i søvn på 1 minut (bogstaveligt talt), og jeg får nu drukket det sidste af min halvlunkne kaffe. Yes! Og Ramasjang kører stadig. Fuck. Hvor længe kan voksne, snorkende mennesker med trompeter og sovedyr optage min sendeflade, før jeg opdager det? Længe åbenbart. Jeg bider ikke sådan rigtigt mærke i det, så længe her er ro. Vi har haft en virkelig hyggelig weekend og alle tre haft fri torsdag-søndag. Torsdag var vi i sommerhus i Jylland og fredag flyttede der (til alles begejstring) fisk og frøer ind i Marius’ fødselsdagsgave. Igår havde vi besøg af min søde veninde og hendes endnu sødere søn. Marius og Nilaus gik i dagpleje sammen, inden Marius startede i børnehave og Nilaus flyttede til hovedstaden. Det var et forrygende gensyn for både mødre og børn, med ande-fodring, legetid, catching up, sæbebobler og solskin. Idag har vi slappet af, efter vi rundede lørdag af med (endnu) en fødselsdag. Lyder ret hyggeligt, ikke? Og det var det. Jeg skynder mig lige at seize the moment, mens jeg har ja-hatten på. Det forekommer for sjældent.

Jeg har idag pløjet det meste af Asos igennem, da alle de “rigtige” bloggere jo har annonceret vidt og bredt om de dér -20%, der kun er gældende idag. Jeg må være lige dele kræsen og nærig, for jeg endte med 4 items i min kurv, en “mjah”-fornemmelse og økonomisk dårlig samvittighed, allerede inden jeg havde betalt. Så jeg skyndte mig at lukke browseren igen. Hver gang jeg sidder og scroller forventningsfuldt nedover de uendelige beklædningsdele, stopper mit blik ofte på de dyreste ting, før jeg har set prisen. Og når jeg kaster blikket på kjolen, skoene eller andet godt, når jeg at tænke ‘YES! Dén her!’ indtil mine øjne rammer prisen, og jeg er sådan lidt ‘300 er vel egentlig okay… Nåh! Der var et nul mere på. Fuck jer’. OM jeg gider at betale så meget for et faconsyet stykke stof, fordi der står “See by Chloe” eller noget andet smart i nakken. Niks. Jeg hverken kan eller vil.

Jeg fik til gengæld hentet min pakke fra Asos igår (bravo, at skippe de -20% ved første bestilling derfra i halvandet år), og jeg elsker, hvad den bragte! Sandaler. Og et ekstra par sandaler. Yes. Dem kan jeg altid vise ved lejlighed. Bliver det for meget? Er I egentlig fed up med tøjspam i blogland? Ja, ja, jeg ved godt, det er min blog, og jeg kan poste, hvad der passer mig. Men jeg er egentlig lidt af en peoplepleaser. Det kunne egentlig være fedt at afprøve en lille feedback-agtig ting, med hvad I bedst kan li’ at se her på siden. Jeg mangler af og til selv lidt inspiration, forstår I nok. Lad mig endelig vide. Og nyd den sørgelige rest af weekend der er tilbage (nej-hatten igen). Nat-Ramasjang kører stadig.

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram

2

  • Jeg er fyldt op med tøj-indlæg på blogs… Både børnetøj og dametøj… Jeg ved hvad jeg selv vil have og har nok også fået en tand for meget af sponsorerede indlæg gennem tiden… Jeg stemmer for mor-indlæg, men det er nok bare fordi det MODERSKABET der fylder helt vildt for mig i tiden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte K

      Jeg har det nemlig lidt på samme måde selv. Jeg er røvtræt af sponsorerede indlæg, medmindre det er hos folk, som kan finde ud af at moderere det. Jeg kan til gengæld godt li’ at få tips om et eller andet to-die-for stykke tøj, som jeg ikke selv havde fundet frem til. Men sådan på et minimum-ish. Synes også peronlighed på blogs er mere spændende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En vaske-hår-hat