Virtuel high-five, søvn og sejlads

Røde kinder og kolde numser

Fotor0626122350

Mundlam. Det er, hvad jeg er! Heldigvis skal jeg ikke bruge mundtøjet for at skrive, så here goes. Jeg vil nødigt trætte jer ved at padle for meget i samme pøl, men jeg gør det sgu alligevel. Bare en smule. Fru Lange herself sendte så usigeligt god karma ud i æteren i forgårs, da hun linkede til bloggen her via sin egen. Wow! Derefter var sluserne åbne, og så strømmede det ellers ind med søde kvinder og andet godtfolk både her og på Instagram. Jeg kan næsten ikke tænke mig til, hvad jeg har gjort for at modtage så suveræn support og så latterligt søde kommentarer. Jeg kan fandeme godt li’ jer. Hver og én!

Jeg er ganske imponeret over, at både folk uden børn, unge studerende, erfaringsrige kvinder og endda en enkelt gut spenderer dyrebar tid lige her. HER! Ja, jeg ved det – den dér underspillethed og “min-tegning-er-grim”-attitude er trættende i længden. Men det er virkelig, virkelig ikke noget, jeg siger for at høste pitty-likes. Jeg mener det bundærligt og ganske oprigtigt; jeg er både rystet, stolt, ydmyg og glad. Og i det store verdensbillede (for slet ikke at nævne blogland) er det ganske vist ingen legendarisk bedrift i sig selv, men det er det for mig. Helt personligt. TAK!

Jeg måtte lukke låget på min laptop og lægge min iPhone med skærmen nedad for en stund. Bare for at inhalere en mundfuld frisk luft og lidt bilos på altanen. Jeg panikkede momentant. Jeg har svært ved at rumme den opmærksomhed. Tænk nu, hvis jeg fucker et eller andet op. Men for fanden, det er jo skide hyggeligt her, so I ain’t goin’ nowhere!

Igår havde jeg mine kære drenge med på tour for at gratulere diverse mennesker med nyerhvervede huer. Efterfølgende slog vi benene op hos svigerfar, besluttede os for at udnytte den ene dags solskin og bevægede os mod poolen. Marius blev iført badeluffer, og efter få sekunder galede han: “MOR! MIN NUMSE ER KOO-OOO-OOLD!”, da han stille gled ned i baderingen og ramte vandoverfladen. Og nu er det ikke en opgave for amatører sådan at ville bade og forblive tør på samme tid. Vi drog istedet mod stranden og fandt forstenede søpindsvin (egentlig bare et enkelt), sneglehuse og slog historisk mange smut (Mikkel gjorde).

Nu holder vi fri med alskens hygge her i hulen, inden jeg aflægger min fysioterapeut et besøg for at catche up på min diskusprolaps fra helvede, som jeg fik samtidig med min stemmeret. I må have en henrivende dag allesammen. Jeg lover, at der skrues op for almindelige indlæg og ned for takketaler fremadrettet. Fred ud!

12

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Virtuel high-five, søvn og sejlads