Sommerhus og selvhøjtidelig spørgerunde

Solen er brændende. Sådan for alvor. Det er udfordringen ved at sidde på altanen i blændende solskin med sort tastatur. Tasterne bliver varme. Udfordring er måske et voldsomt ord om en egentlig fin situation. Som jeg sidder her og skriver med lukkede øjne (jeg kan mit tifingersystem), kan jeg mærke en sky glide ind og blokere for den ellers så gavmilde sols stråler. Hvad der for en stund siden var prikkende varme i kinderne og sødelig sang fra solsorte, er nu brudt af rumsterende naboer på terrassen, en gøende hund hos genboen og en noget så ulykkelig baby i nabogården. Det står i kontrast til de forgangne dage i klitterne ved Henne Strand og efterfølgende ophold hos (sviger)forældre i rolige omgivelser. Men hey, så er vi hjemme igen, og det kan sgu da også noget.

Sådan skrev jeg tidligere idag, da jeg rent faktisk befandt mig på altanen. Det gør jeg ikke længere. Men ellers var det fint, dejligt og hyggeligt det hele. Det dér sommerhus noget. Vesterhavet var fyldt med understrøm, kolde bølger og sørgelige rester af iturevne vandmænd. Men i kom jeg. Efter Mikkel og jeg vel at mærke havde holdt i kø i to timer på vej mod Jylland, hvilket gav plads til fodboldspil på motorvejen.

Min telefonoplader stak af et sted mellem Vesterhavet og Odense, og jeg har opgivet at finde den. Så nu kører jeg offline på telefonfronten for en tid. Det er både irriterende og befriende. Og da min iPhone 4 efterhånden er mæt af dage, prioriterer jeg ikke at investere i ny oplader. Så hellere ny telefon. For det har jeg jo pengene til. Agtigt.

Ellers er der ikke det voldsomme at berette om. Jeg har spenderet sølle 44 kroner på en tusch til porcelæn, og det er den ondelyneme stor underholdsningsværdi for pengene. Hvad så ellers? Er der noget, I brænder inde med? Er der detaljer fra mit sindsoprivende liv, I ikke kan leve foruden? Nej, vel? Ellers skal I sandelig ikke holde jer tilbage. Jeg er lutter ører. Hvis nogen derude synes, det kunne være fedt, så er kommentarfeltet herunder all yours. Hvis nu der er overflod af læsere, som hungrer efter (not so) saftige informationer om mit lille liv, så samler jeg dem til et indlæg og kommer med en røvfuld svar på en og samme gang. Det være sig alt fra nysgerrigheder omkring mine erfaringer som (meget) ung mor og uddannelsesforløb til det helt navlepilleriske såsom mit yndlingsslik og foretrukne køkkenrulle. Forslag til fremtidige indlæg bliver ligeså modtaget med åbne arme.

Jeg er ikke god til at rumme følelsen af selvhøjtidelighed, men den sniger sig sgu ind på mig, når jeg foreslår den slags. For spændende er jeg altså ikke. Men jeg modtager spørgsmål hist og her og for at spare os alle for unødigt besvær, kan jeg jo ligeså godt tage hele baduljen af én omgang, right? Og hvis ikke I har noget på hjerte, er det også helt fair. Så græder jeg bare lidt i stilhed.

I øvrigt har jeg en lille anmeldelse af en mor-bog på vej, som snarest indfinder sig her på domænet. Og hvis I slet ikke kan lade være, kan I læse det lille interview, jeg gav i forbindelse med min kroning som månedens plus-blogger hos Bloggers Delight, her. Mojn!