Så kom vi igennem weekenden. Agtigt. Vi valgte at forlænge den lidt. Marius og jeg droppede verden idag og blev i sofaen under dynerne. Jeg var slet ikke klar på smøre-madpakke-aflevere-barn-ræset. Og det var han heller ikke. Vi valgte i stedet at se film, tegne, spille keyboard, bygge lego, fodre frøer og cykle, og jeg fik drukket kaffe i bekymrende store mængder. Og da vasketøjsbunken og kaos i stuen gentagende gange slog mig i hovedet med en knytnæve af dårlig samvittighed, bad jeg den om at skride. Langt væk. Og på dage som disse skal jeg holde nallerne fra Instagram. Grundet min forkærlighed for pæne hjem og nydelige klæder, poppede den ene lussing efter den anden op i min newsfeed. Helt seriøst – hvor poleret kan et liv fremstilles, når det trækkes igennem en alvorlig omgang overeksponering og musselmaling? Jeg ved det fandeme ikke. Men pænt ser det ud. Og jeg nyder at kigge på det. Hvis de så forhelvede kunne smække et billede op – bare engang imellem – hvor deres 3 bedårende rollinger ikke er i matchende sæt, eller et, hvor der titter en pink, modbydelig Hello-Kitty-eldrevet-bil frem på børneværelset mellem alt interiøret i sort og hvid og fancy tapet med kartoffeltryk. Hvor gør de af det? Har de kun træ-legetøj og Legoklodser i pasteller?

De gør nok ligesom mig, bilder jeg mig ind. Tager billeder af den allernydeligste krog af børneværelset, mens gulderodsstumper, fedtfingre og sand bliver skubbet ud af kameraets synsfelt. Ja, sådan må det være. Jeg hader-hader-hader rod og har svært ved at slappe af i rodede omgivelser. Så jeg kan godt forstå dem, som altid har rene og ryddelige hjem. Jeg begriber bare ikke, hvorfra de får tiden, hvis de har 3 unger af egen avl hængende i forklædet hele dagen. Men de skal da have en stående applaus. Det skal de da.

Weekenden blev brugt på at klargøre surprise-babyshower til min kære storesøster og min 3500 grams søde nevø (som i øvrigt stadig er i maven med 3 uger til termin). Og det lykkedes os big time at tage røven på hende, heldigvis. Alt forløb efter planen og det strømmede ind med lækre babygaver og yndige cupcakes. Der er sydende, kold cola i mit glas, hjemmet er endelig ryddet, og Marius sover sødeligt i sin seng med hovedet i fodenden. Det må være startskuddet for en smuk mandag aften. Jeg håber, I får en magen til.

Der kommer stille og roligt flere hoveder til her på bloggen, og det er simpelthen så dejligt. High-five til jer! Og selvom der ikke er vanvittigt mange læsere på nuværende tidspunkt, så er der stadig langt flere end jeg havde turde håbe på, få måneder inde i bloggens liv.

Nuvel, det var den dér kanin, jeg ville sige noget om. Jeg har hverken forkromede sponsoraftaler eller giveaways (endnu), men jeg kan da lave min egen. Kind of. Jeg har fået en kommentar til ovenstående kaninbillede her på bloggen og en del henvendelser på min Instagram og Facebook fra folk, som var interesserede i at klistre Hr. Ballon-Kanin op rundt omkring på børneværelserne, og det er jeg jo vældigt beæret over. Så derfor har jeg kastet mig ud i et lille forsøg. Jeg har mistet en del af min tekniske snilde i løbet af de sidste år på grund af misvedligeholdelse og muligvis ammehjerne. Men det skal ikke hedde sig, at jeg ikke har forsøgt. Så herunder er et link til Hr. Ballon-Kanin i PDF-format, så I (ganske gratis) kan printe den lille fætter direkte ud hjemme i stuerne. Det er vigtigt, at den under printerindstillingerne er sat til ‘faktisk/original størrelse’, eller hvad det hedder. At den IKKE tilpasses siden og krympes ind på midten, for så bliver det en grim lille én. Her printes den ihvertfald pænt, og hvis nogen af jer derude giver jer i kast med det, så meld endelig tilbage og fortæl om det kan lade sig gøre. Tegningen er tegnet i fri hånd, så skulle der være små ujævnheder rundt omkring, kan det være derfor. Tegningen er kun til privat brug, og jeg vil sætte pris på, at der linkes hertil ved eventuel brug på nettet. Endnu engang tak fordi I er så søde og vil følge med her.

>> Hr. Ballon-Kanin <<

Det var så den weekend. Altså næsten. Jeg har (selvfølgelig) fået rokeret lidt rundt herhjemme på sådan en søndag, og på billedet ses seneste ændringer på børneværelset (med hjemmesyet pude, sgu!). Og ydermere kan jeg nu krydse “Betalt-mig-fra-at-sove-lidt-længere” af på listen over ting, jeg har gjort. Altså betalt! Og ikke med Monopolypenge. Marius mente, at kl. 6 var et passende tidspunkt at starte dagen på, omend jeg var lodret uenig. Og tingene, man kan bilde ham ind, bliver altså færre hver eneste dag. Så det er med at få brugt de sidste ting, som man stadig kan få ham til at tro bare en lille smule på. For eksempel at det altså stadigvæk er en lille bitte smule nat, når klokken er 6, og man derfor hellere må sove liiidt mere. Og til det responderede han så med “okay, men jeg kan altså ikke sove mere, hvis jeg skal sove i min egen seng”. 1-0 til ham. Jeg blev overgået i snuhed af en 3-årig. Nå, han indtog smørhullet, og så slumrede vi videre i en halv times tid, inden den var gal igen. Og nok er jeg ikke fan af 3-årige med egne iPads og mobiltelefoner, men hvis jeg kan vinde yderligere en halv time på langs ved at låne ham min, så gør jeg det sgu. Så Snøvsen snuppede mors telefon og legede med “App for børn”-app’en dér i dobbeltsengen og hyggede sig gevaldigt. Efter ti minutters tid fik jeg en albue i siden og en lille stemme i øret der sagde “Mor, du er nødt til lige at købe det her med bilen. Jeg kan ikke spille den, før den er låst op”. Så så man mig, halvt vågen og halvt zombie, taste min kode til Appstore forkert et par gange, for til sidst at ramme rigtigt og trykke ‘bekræft køb’. Da jeg vågnede et kvarter senere, kunne jeg se, det havde kostet mig 19 kroner. Søvnvalutaen stod mig altså i over én krone pr. minut. Men det var det værd. Jeg fik ekstra bobletid, og Marius fik lov til at udforske banen med bilerne, så generelt var det lidt af en dobbelt-win.

Ellers har min weekend bestået af små, hyggelige begivenheder, mens sønnike har været hos sin far. Fredag holdt jeg champagneaften med to lækre damer, og igår kom den ene af damerne (er man det som 22-årig?) igen forbi til en kop te. Den kop varede et godt stykke tid og endte ud i skæggede damer, silikonebefængte tyrolerpiger og afro-Basim på TV’et, selvom jeg aldrig rigtig er blevet grebet af Grand Prix-postyret. Men det var skide sjovt alligevel. Grand Prix-musik har altid været lig med støj og slagerhits i mit hoved, men i år fik de bevist, at det også kan handle om alt andet end musik – fx Rusland-Ukraine situationen og transseksuelles rettigheder. Så begynder det sgu da at blive spændende, hva’?

Og mega off-topic, så er jeg blevet spurgt lidt ind til mine tegninger både her og på Instagram efter dette indlæg. Og jeg har sgu ikke fået flashet ret meget af det, da det for mig mest er sådan en hygge-hobby-afstresnings-ting, og der er så mange mennesker derude, som er langt mere talentfulde til det end jeg. Men til dem, der kunne have lyst til at kigge nærmere på mit tidsfordriv, så kommer der en billedspam af mine seneste blyantstreger herunder. Det meste af det, jeg tegner, er fri fantasi, og noget af det er inspireret af motiver jeg ser på min vej eller tilfældige ting fra internettet. Alt er tegnet og malet i fri hånd, og jeg tegner alt fra børnemotiver til abstrakte dimser. Desuden har min søsters ven lige fået tatoveret den dér inca-agtige løve, jeg har lavet, på hele ryggen. Holy shit. Og den er altså i A3 format. Jeg synes, det er voldsomt, at noget jeg har tegnet i fri hånd, pludselig hænger på huden af et andet menneske. Jeg er ikke fan af tatoveringer og har heller ingen selv, men det er sgu alligevel lidt sejt. Håber, I har haft en dejlig regnvejrsweekend.

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram

I mere end én forstand! Jeg har forelsket mig lidt (læs: helt vildt meget) i Fine Little Day, som har lavet alt på collagen ovenover. Og så har vi også haft os en fin lille dag herhjemme. Poden har holdt fri fra børnehave, fordi det bare er tiltrængt engang imellem på en mandag (okay, og man undgår tidligt-op-kom-nu-i-tøjet-spis-din-mad-smør-madpakke-til-barnet-og-så-afsted-rutinen). Vi har tullet rundt i gågaden og bl.a. anskaffet os (altså Marius) en t-shirt med leopardprint, som blev nævnt i dette indlæg.

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram

Ja. Det er i og for sig ikke noget nyt. Men jeg elsker det. Elsker, elsker, elsker. Jeg drømmer om et stort sted udenfor byen med laaa-aa-angt til naboen og kæmpe have til ungerne (og en masse firbenede kræ). Nu hvor vi bor til leje, er hvide plankegulve på ingen måde en mulighed. Heldigvis bor vi i en nyrenoveret, lys lejlighed, men ak… De hvide gulve gør lidt det samme for mit humør, som sommeren gør. Alt bliver smukkere og lysere. Alle billeder ovenover har jeg fundet dér, hvor jeg kryber ind i min egen (okay, andres) verden af flotte detaljer og rum. Jep, you guessed it: Pinterest.

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram