Det dér fødselsdag. Det ebbede lidt ud for mit vedkommende ved 15-16 års alderen. Jeg tog mig selv i at blive lidt smådeprimeret over, at forventningens glæde svandt i takt med sommerfuglene forlod min mave med hastige vingeslag. Det var ikke noget problem at falde i søvn længere, og jeg glædede mig ikke som et lille barn. Mere som en slags voksen. Der var ikke længere samme magi ved dagen (og dagene op til), som der havde været det førhen. Da jeg var mindre, kunne jeg ikke helt forstå, hvordan min mor kunne gå og rydde op, klargøre i stille tempo og lade som ingenting, aftenen inden hun selv fyldte år. Hun burde jo være ved at revne af spænding. Men hun var ganske fattet. Og det forstår jeg godt nu. Bevares, det er hyggeligt at have fødselsdag, blive forkælet lidt ekstra, ses med familien og alt det dér. Men efter Marius’ tilblivelse trådte min egen fødselsdag for alvor i baggrunden, da han ligesom indtog første parket. Jeg glæder mig jævnt mere til hans fødselsdage end mine egne. Og det er jo egentlig også ret sejt. Nu udlever jeg den dér fødselsdagsspænding gennem ham, ved at se ham tælle ned og være ved at gå til af bare spænding. For han har i den grad fødselsdags-magi!

Nuvel, i torsdags rundede jeg så de 22 år, og da jeg mandagen forinden blev moster, fyldte dagen ikke så meget for mig. Med andre ord havde jeg planlagt absolut ingenting. Jeg vågnede ved 9-10 tiden og listede op og fyldte opvaskeren (vild ungdom egentlig), lavede en kop kaffe og lod Mikkel sove videre. Efter et par timer kunne jeg ikke længere dy mig, og jeg listede ind og sang “Idag er det Mikkels fødselsdag…” med stigende volume, indtil han brat slog øjnene op med et forvirret udtryk i ansigtet, og mit ansigt krøllede sig sammen af grin. Han fløj op og fik tøj på på rekordværdig tid. Tynget af sin unødvendigt dårlige samvittighed, bad han mig hoppe i badekaret og tage mig et varmt, langt bad. Og da jeg ikke er typen, der sådan vil diskutere midt på min fødselsdag, adlød jeg og gav mig tid til at bruge unødvendige mængder hårprodukter og cremer. Da jeg var både kogt og opløst, vendte jeg snuden mod køkkenet, hvor Mikkel efter en hurtig Netto-tur havde forberedt morgenmad, skrevet et vaskeægte love-letter og købt både mælkesnitter og Marabou chokolade til mig. Han forærede mig i øvrigt en splinterny telefon i for-tidlig-fødselsdagsgave forleden, og det er endnu ikke helt lykkes mig at fatte, hvordan jeg har fået sådan et pragteksemplar af et mandfolk på krogen. Eller nok nærmere hvorfor han valgte at sætte krogen i mig.

Resten af dagen bød på poolbadning hos svigerfar og aftensmad hos min kære mor, som i dagens anledning havde hejst flag i begge flagstænger og fyret op i Weberen. Så blev sommeren i den grad lukket ind. Og jeg blev helt rundtosset over, hvor dejlige mennesker jeg egentlig har i mit liv. Som insisterer på at holde fødselsdag for mig, selv når jeg intet har planlagt og er forholdsvis uoplagt.

PS: Jeg hastede i Brugsen forleden, da der var 1,5 liter Pepsi til en flad 10’er, og måtte sande, at skuffelsen var stor, da der kun var ‘Ginga’-udgaven tilbage. Men da jeg drak spandevis af Pepsi Twist i min farmor og farfars campingvogn gennem barndommens somre, besluttede jeg alligevel for at give lemon-varianten et skud. Med stor fortrydelse! Jeg er stærk modstander af light-produkter, især i forbindelse med cola, og denne har en (alt for) gennemtrængende smag af en udefinerbar og halvgammel citron tilsat den klassiske eftersmag af sødemiddel, som kun er Max-varianten værdig. Jeg drikker hellere vand end light-cola, og det kunne snildt blive tilfældet med denne variant også. På etiketten står der, at den er inspireret af smagen og kulturen i Brasilien, og det synes jeg egentlig er lidt synd for landets ry. Advarsel hermed videregivet!

Her går det godt. Da I søde mennesker stadig lægger vejen forbi og der tilmed kommer flere til, tænkte jeg, det var tid til det næste. Sådan blog-wise. Mit eget domæne! Hvad siger I så? Ja tak! Fremover hedder det www.dittek.nu. Folk har stjålet både .dk og .com lige for øjnene af mig, så jeg må nøjes med .nu. Men fint med det. Min gamle adresse kan naturligvis stadig benyttes, men det tilfører det lige en tand mere sejhed at have sit eget domæne. Gadekredit til mor her!

Idag har jeg rendt frem og tilbage og luret i min postkasse i håb om, der var kommet godter og skrammel fra Kinas land. Altså eBay. Jeg har alt lige fra kimonoer til tegnegrej på vej. Men så gik det jo op for mig, at det er søndag! Sådan en omgang sommerferie har det med at rode rundt i ugedagene for mit vedkommende. Og postbudet kan åbenbart godt lide at holde fri sidst på weekenden. Senere indfandt Marius sig her på matriklen, efter han havde været til hundetræning med mormor. Og trænet hvalpene, forstås.

Vores weekend har været gennemsyret af afslappethed, solbrændte kinder og alt for mange is. Vi har hængt ud hos min mor og nydt stråtag og stokroser og husdyr i overflod. Og Marius og mormor har det med at teame op og planlægge diverse tiltag på forkælelsesfronten. Igår var ingen undtagelse. Drengen forelskede sig i noget sandkasse-lir med Dusty og vennerne fra Planes (fellow drengemødre, I må vide, hvad jeg gennemgår), og selv den langsommeste knallert på havnen, kan tænke sig til, at man ikke kan erhverve sig den slags uden at investere i tilhørende sandkasse. Så de drog afsted til Silvan og returnerede med en sådan af træ. De store dér med sammenfoldelige bænke. Og det skal jo ikke hedde sig, at jeg ikke vil gøre alt for mit barn, så jeg inviterede Bosch på date på lige fod med tommestokke og uforskammet mange skruer, og en times tid senere stod sandkassen rank og stolt i et skyggefuldt hjørne af terrassen. Jeg føler, jeg (med rette) kan tilføje ‘tømrer’ til mit CV nu. Seriøst.

Ydermere regner jeg med at besvare jeres spørgsmål fra dette indlæg inden længe. Måske løbende. Og så forventer (og forlanger!) jeg meget snart at blive moster til den (yderst) færdigbagte baby på omkring 4100 gram, som, en uge efter termin, stadig dovner den i min søsters runde mave. Hun har vist sig at være en mean babymachine som kan producere babyer polstret med spæk til mange vintre, så nu mangler vi bare leveringsprocessen går igang, så vi kan få lov at møde ham! Jeg håber, I har en dejlig VM-aften, hvis I er til den slags. Og en dejlig søndag aften, hvis I ikke er.