Jeg har fået den generelle opfattelse, at de fleste, der færdes i blogland, er omtrent ligeså trætte af uigennemskuelige, sponsorerede indlæg og kryptiske affiliate links, som jeg er. Det har jeg alle intentioner om at bryde med så godt som muligt, og derfor lægger jeg kortene på bordet. Nøgne og lige til at gennemskue. Vær så artig!
Jeg modtog for kort tid siden en lille, fin bog med titlen “Kære verden – Jeg er blevet mor”. Forfatteren til bogen, Julie Bruhn Højsgaard, spurgte, om jeg havde lyst til at læse den igennem og eventuelt give den et par ord med på vejen her på domænet. Jeg svarede, at jeg meget gerne ville give mig tid til at læse den, men forbeholdt mig retten til kun at bringe den her, hvis det var noget for mig. Og det var det! Julie har nydeligt og meget velformuleret skrevet 108 små intime historier fra sit eget liv som nybagt mor med nybagt identitet og lidt af det imellem og ved siden af, hvor der leges med ord og vendinger på en sådan måde, at læsningen bliver en tyktflydende, blød og ensartet masse, jeg får lyst til at finde ekstra store sugerør frem til. Historierne fylder mellem en halv til halvanden side og kan med fordel læses mellem bleskiftning, gylpoptørring og amning, hvis du har lyst til et skulderklap fra en med-mor og et helt sikkert smil på læben i barselsperioden. Eller hvis du bare har lyst til velskrevethed og underholdning, der ikke kræver mere tid ad gangen, end du har at give. Jeg har fået lov at bringe et par af mine personlige favoritter fra bogen, og den første er nummer 2, som skildrer en situation, de fleste nybagte mødre kan nikke genkendende til. Jeg kan i hvert fald.
__________
#2
Vær velkommen
Jeg har selv lukket det ind. Budt det velkommen. Ventet med større iver end jeg kendte til. Jeg har aet mit spændte maveskind og sunget vuggesange, inden det endnu var født. Da døren en sen aften blev sparket åben, så vinden tudede gennem stuerne og planterne raslede, vidste jeg, at det var nu. Ankommet var det, også til min dør. Kaos. Med flagrende lang frakke har det nu raget alt med sig på sin vej. Underhylere med vrangen ud. Løver, lyserøde giraffer og fabeldyr i bunker af tøj, der skal vaskes. Kopperne fra gæster, som så baby i går. Afskårne roser, der trygler om vand, mugpletter på en væg og dyner, som skal rystes. Jeg snerrer af det kaos, jeg selv skaber og ikke har kræfter til at tolerere. Min skat hun er lille og fin. Hun har ingen magt til at få alt det til at ske. Men mor er jeg blevet. Til kaos og baby på selvsamme tid.
__________
Bogen udkommer den 18. juli. Den koster 179 kr. og fylder 127 sider. Og så har den faktisk gravet min gamle drøm frem, som lå gemt under støv og for mange år. Om at skrive den dér bog, jeg har haft lyst til, siden jeg var et lille barn. Men jeg er hverken halvt færdig eller overhovedet begyndt, så jeg vil egentlig bare runde af med et tak for fornyet inspiration og god læsning til Julie og værsgo at smage på historie nummer 39.
__________
#39
Skyggebæ
Sikke noget lort! Et puslebord tages som gidsel i en hylende atmosfære. Mine skyggesider kaster skygge over situationen. Lig dog stille, barn. Jeg er sur. Sur på barnet og over bæ på rundfart. Og på mig selv – shit en skygge jeg kaster. Jo mere bæ, jo mere urolig er hun. Som en skrigende orm vrider hun benene ud af mine hænder. Mere bæ. Over det hele. Mor, mor hvad har du dog gjort, alle dine fingre lugter af lort. Numsen kommer da også i rytmiske omdrejninger og jo mere af det jo mere bæ. Lidt bæ hér, lidt bæ dér. Lige knap et år, og jeg overvejer allerede, hvem der bestemmer over et skide puslebord. Tænk, at jeg kan være i tvivl – som den eneste med lort på hænderne.
__________