Sommer

Fynsk sommer 2013

Det er som om, den lune årstid vender tilbage med fornyet magi hvert eneste år. Når pøblen begynder at titte ud af husene, som bjørnene fra hi, med vintertrætte øjne og søvnige smil. Tænk, at noget så simpelt (oh, well) som moder natur, kan få mig til at smile ligeså bredt som en 3-årig knægt i Fætter BR. Der sker et eller andet med mig og min krop igennem vinterperioden. Istiden, om man vil. Nok er dagene kortere, men de går i den grad også langsommere. Bevares, det er da hyggeligt med tyk, hvid sne som tumlingen kan lege i og bygge med. I et par dage. Det bedste ved vinteren er vel, at man kan småfede sig lidt med julebag og holde i hånd med slægtninge omkring et træ af gran, og så ellers tælle ned til foråret. Og nu er vi her! Jeg har slet ikke lyst til at bevæge mig indendøre, når solen sender sine gudsbenådede stråler min vej. Jeg har sågar befundet mig ude på fortovet nu og da, hvis solens stråler ikke længere dækkede min altan på den modsatte side af lejlighedskomplekset. Nuvel, der er vel ingen, der længere er i tvivl om, hvor meget jeg glæder mig til at gå sommeren i møde med min yndige tumling (hedder det stadig det, når man snart er 4?) i den ene hånd og søde kæreste i den anden.