Uinspireret og en lille lur

Jeg føler mig ligeså uinspireret som Medina i en sangskrivningsproces for tiden og har nok haft åbnet ’tilføj nyt indlæg’ ti-femten gange de sidste par dage uden produktivt udfald. Jeg kan ikke helt få den røde tråd gennem nåleøjet, og jeg har ikke lyst til at skrive ting, som lugter af desperation. Det er sådan en periode, hvor der styrter ting rundt indeni mit hoved. Alt lige fra “Hvorfor er vi her? Og er der mon liv i rummet?” til “Jeg skal huske at vaske den grå t-shirt. Og hvor fanden har jeg lagt den gode pincet?”. Altså deep shit. Og jeg kan godt gå hen og blive småforvirret af mine egne tanker. Jeg tænker meget og konstant, med en periodevis evne til at koble fra.

Rius blev afleveret kl. 10 i børnehaven og bliver hentet tidligt igen. Og nu har jeg en times mommy-time til at tage mig en lur – og det er denondelyneme en afkoblingsmetode, der kan få noget fra hånden. Ligeledes er tegneprocessen gavnlig. Det virker voldsomt afslappende på mig, og øverst er portrætteret seneste udfald, som er en slags kollektiv erklæring fra alle småbørnsforældre til alle småbørn. Og selvfølgelig gårsdagens Playstationsession. Mens solen bragede udenfor. Og omend det er gennemsyret af pædagogisk ukorrekthed at tillade sin 4-årige at være i nærheden af et joystick bare sådan for sjov, så hyggede vi os big time. Er der noget, I kunne tænke jer at læse mere om? Stille spørgsmål om? Da jeg er ligeså ukendt, som Paradise-Amalie burde være, vil jeg føle mig lidt fedtet ved at lave sådan noget ’10-ting-I-ikke-ved-om-mig-men-som-I-ikke-kan-leve-foruden”. Jeg er cyber-genert og en anelse tilbageholdende, forstås. Nå, I må have det vanvittigt dejligt derude i regnvejret (er det kun her?). Godmiddagslur.