Fødselsdag, stress og vanvids-måned

Wow. Mit barn har eksisteret i 4 år idag. Der har været sang, kage, gaver, solskin og grin. Og alt muligt andet. Jeg både hader og elsker maj måned en lille smule. Der er så mange hyggelige begivenheder og mindst ligeså meget stress. Hvordan gør mødre sådan noget? Er det bare fordi, at “rigtigt voksne” mennesker har mere styr på den slags, eller er de bare bedre til at lade som om? Jeg ved det ikke. Men jeg synes, der er meget at se til. Siden i lørdags har vi været til konfirmation, til Thomas Tog-begivenhed på Odense Jernbanemuseum, min far har haft fødselsdag, min mor har haft fødselsdag, Marius har holdt fødselsdag i børnehaven, holdt fødselsdag med morgenbord herhjemme idag – Og så smider vi lige en 90-års fødselsdag oveni hatten på lørdag og hoster birthday-bash for knægten for en ordentlig røvfuld mennesker søndag formiddag.

Seks fødselsdagsbegivenheder indenfor 7 dage. Fuck. Op- og nedpyntning, gaver, transport af samme, indpakning, kort-skrivninger, borde og stole-opsætninger, borddækninger og naturligvis et rødglødende dankort. Og så lige opsætning af et 54 liters akvarium til knægten, som mor her har investeret i. Knægten ønskede sig “levende fisk”, så det fik han. Naturligvis. Jeg kunne selvfølgelig også have skruet bare en smule ned for mit vanvids-ambitions-niveau, ved for eksempel at have ladet være med at lave cupcakes med frosting til børnehave-eventet fra bunden OG selv kreeret superhelte-pynt til samme. Til femogtyve børn. Men fint skal det være, og dét var det altså. Og juniors begejstring var lige nøjagtigt det hele værd.

Det har været hyggeligt. Idag var tilfældigvis hjem-til-far-dag, så han kom forbi til en kop kaffe og tog Muffe med retur til mere kage og grill hos farmor hen ad eftermiddagen. Og så er det på søndag, vi alle slår hovederne sammen til en mindre omgang festivitas med fejringen af Marius’ første 4 år som menneske. Og intet mindre end 32 gæster må kunne gøre det. Sheiße.

I øvrigt tak til jer søde kvinder, som gad fortælle lidt om jer selv i kommentarfeltet til tidligere indlæg. Jeg er stadig lidt forvirret og mega beæret over, at nogen finder vores lille liv værdigt at følge med i. Så tak! Ville gerne kunne smide en eller anden giveaway jeres vej, men det er stedet her (eller jeg) på ingen måde stort nok til (endnu). Og havde det ikke været for netop omtalte vanvids-måned, og havde jeg haft grønne tal på bundlinjen, havde jeg sgu købt noget til jer. Nå. Jeg vender tilbage, hvis når jeg kommer ud på den anden side.

Følg Ditte K på Bloglovin’ og Instagram